Lillepigen

Jeg er begyndt at have en ny stemme. En lille pige. På 7 år.
Hun er god ved mig. Siger det nok skal gå. Når de dumme stemmer siger jeg er dum og grim fortæller Lillepigen hvor skøn jeg er og hvor meget jeg er værd.
Det er dejligt.
Men det giver også nogle heftige skænderier mellem de 3 stemmer.

Jeg skrev et digt i nat om min nye stemme.

Tankerne jager mig
Men hvis de vil have mig må de tage mig
Jeg giver ikke op uden kamp
Jeg løber ud i mørket
Rundt om hjørnet står monsteret med leen

Lillepigen kalder på mig
Hjælper med at finde vej i mørket
Hendes blide stemmes klang hvisker stille,
"kom, kom her hen til mig".
Jeg løber efter stemmens klang
Men kan ikke finde vej i mørket
Vejen er blind
Jeg går tilbage, lytter igen.
"kom, kom her hen til mig"
Jeg går ind i skoven
Den er mørk og kold
Lillepigen er hele tiden tæt på
Jeg kan stadig høre hende
Kommer igennem skoven, ud i lyset
Men der er ingen Lillepige
Jeg går og går
Stemmen bliver igen højere og højere, men blid.

Stemmen er i mit hoved.
Lillepigen bor i mit hoved.
Hun førte mig ind i lyset

.https://www.facebook.com/skizofrenifibromyalgi?ref_type=bookmark